Om os

Målet for Kennel Spjellerup er at opdrætte labradors, hvor såvel de sundhedsmæssige som brugsmæssige egenskaber er i top. Samtidig er det en selvfølge, at hundene skal være sociale og glade og fungere i familien til daglig.

Spjellerups Iago 2 1/2 år

 

Vi gør meget ud af at finde de rette hunde at basere vores opdræt på – labradors som har vist deres evner på jagt og prøver og hvis sundhedsstatus også er gennemtestet. For os er disse elementer en naturlig forudsætning, for at kunne opdrætte hvalpe af den “rette støbning”, som kan blive velfungerende jagt-, prøve- og familiehunde.

Vi gør selvfølgelig også meget ud af at matche hvalpekøberne med den helt rigtige hvalp, da det for os er vigtigt at matchet holder i årene fremad og er basis for et godt samarbejde mellem hund og fører.

Af samme grund har vi som altovervejende udgangspunkt også kun et kuld om året, da vi afsætter rigtig meget tid til hvalpene, i de 8 uger de er hos os i Spjellerup.

 

Personerne bag Spjellerup Gundogs er Michael Andersen og Susanne Wærling. Michael har i 2015 taget DKK’s opdrætteruddannelse og kennelmærket kom i hus Januar 2016. Michael er en mangeårig og erfaren hundefører, på såvel jagter som prøver.

Michael har en stor interesse for avlsarbejdet og hundenes sundhed og tror på, at de bagvedliggende gener giver et godt billede af hundenes medfødte evner og at stamtavler derfor er et brugbart redskab, til at sikre det bedst mulige resultat.

Susanne fører også hund på prøver, lige som hun gennem en del år har været instruktør i Dansk Retriever Klub (DRK). Fra 2016-2020 medlem af bestyrelsen i DRK , træningsudvalg samt breddeudvalg.

Kort sagt: Kennel Spjellerups opdræt vil være kendetegnet ved at opfylde alle avlsmæssige restriktioner og anbefalinger – og ved hele tiden at fremme de bedste egenskaber og linjer.